



Formålet med projektet er at skabe et forstærket
grundlag for, at alle professionshøjskoler kan tilbyde kvalificeret it-didaktisk kompetenceudvikling, samt at kommunernes kompetencebehov understøttes
Projektbeskrivelsen for ProfessionsKapacitet
Projektet ProfessionsKapacitet er udviklet med afsæt i Undervisningsministeriets ’Opgavebeskrivelse for it-kompetenceudviklingsprojekt’ af 31. Marts 2017
Opgaven varetages på tværs af samtlige af landets syv professionshøjskoler: UCN, UCL, VIA, UCSYD, UC Absalon og KP.
Der arbejdes i projektet simultant med it-didaktisk kompetenceudvikling på såvel de deltagende professionshøjskoler som i respektive kommuner i deres umiddelbare geografiske nærhed.
Formålet med projektet er at skabe et forstærket grundlag for, at alle professionshøjskoler kan tilbyde kvalificeret it-didaktisk kompetenceudvikling, samt at kommunernes kompetencebehov understøttes. Altså arbejdes der mod et dobbelt simultant formål:
-
At styrke professionshøjskolernes udbud af it-didaktisk kompetenceudvikling
-
At udvikle, tilrettelægge og afprøve praksisnære it-kompetenceudviklingsmodeller




På professionshøjskolerne resulterer projektet på sigt i en opbygning af miljøer af undervisere og konsulenter, der kan håndtere en langt større efterspørgsel på kombinationen af it-didaktik, teknologiforståelse og faciliteringskompetencer.
Projektbeskrivelsen for ProfessionsKapacitet
Opbygning af it-didaktisk kapacitet sker og forankres lokalt på skoler og i kommuner med professionshøjskolerne som lokomotiv. I partnerskab med kommunerne skabes der nye veje til langsigtede it-didaktiske kompetenceudviklingsaktiviteter, og professionshøjskolernes it-didaktiske kompetencer og portefølje af aktiviteter styrkes. Dette resulterer også i etablering af nye digitale miljøer på tværs af sektoren.
Igennem disse miljøer skaber projektet mulighed et vigtigt tilbageløb til grunduddannelserne, igennem særligt tilrettelagte indsatser og kompetenceløft. CFU og efter-/videreuddannelserne styrkes væsentligt med it-didaktiske kompetencer ift. aftagerfeltet, og der kan skabes sammenhæng mellem det it-didaktiske område og andre områder af kompetenceudviklingsindsatsen.
Kort over delprojekter og kompetenceløft i ProfessionsKapacitet
Kortet herunder er et interaktivt overblik over såvel delprojekter som kompetenceløft i projektet. Klik på markørerne og læs om delprojekterne, som forløber efteråret 2017 og foråret 2018. I foråret 2018 følger uddybning af kompetenceløft på det interaktive kort.